Aastfräisk Plat is neen Platdüütsk?

N oold Probleem

Aastfräisk is neen Platdüütsk! Dät stoant appe Websiede fonne Jungfräiske Mäinskup, n kulturellen Fereen foar (junge) Ljude in gans Aast-Fräislound. Jo häbe unnersoacht of dät Aastfräisk wät uurs is as Platdüütsk. Hiere Antwoud: Jee.

Inne Sproakklassifikation fon do germaniske Sproaken heert Aastfräisk Plat tou ju läichdüütske Toal. Et rakt oaber Ferskiele twiske dät Aastfräiske Plat un do läichdüütske Dialekte. Dät Aastfräiske häd n fräisk Substroat un deertruch rakt et enige Woude do fon’t Ooldfräisk oustamme. Et rakt uk fuul Woude uut ju niederloundske Sproake un sogoar wäkke uut et Fransk. Ju Pluralbildenge, do Pronomen, do Dif- un Triftonge un do fjauer Luudloangten: Et rakt n Masse Ferskiele un wie konnen dät nit altied in ju Skriftsproake sjo!

In ju Skrieuwwiese fonne Aastfräiske Loundskup wädt 'wal' (düütsk: wohl) un 'Wall' (düütsk: Wall) skreeuwen, inne Skrieuwwiese fon Holger Weigelt uut Auerk skrift me 'wal' un 'wâl'. Hier rakt et n litje Luudferskiel, man in ju Loundskupskrieuwwiese sjucht me dät nit un deeruum bruukt ju Jungfräiske Mäinskup ju Skrieuwwiese fon Weigelt. Nit bloot hiere Skrieuwwiese is n bitje maal, uk do näie Woude fonne Loundskup sunt froamde Dierte! Wieruum hat dät  'Mehrsprakig Kinnergaarn' (moorsproakige Bäidenstuun) un nit 'mērtóólerğ kinnertûn'? In’t Aastfräisk is 'Toal' altied 'tóól' un kwede biewieden do maaste Aastfräisen nit eenfach 'tûn'?

Ju Jungfräiske Mäinskup tematisiert n oold Probleem. Marron Fort un enige aastfräiske Skrieuwere häbe sik deer uk al uur besweerd. Dät Aastfräiske Plat bruukt also n Update! In disse näie Update kume oolde Woude wieruume, gans normoale Woude as 'tûn' un 'tóól' wäide uk foar näie Begriepe bruukt un me skrift do Woude ätter ju Uutsproake. Un wäl weet, of dät Aastfräiske Plat dan uk ne oainständige Sproake wäide kon?

 Publisierd in'n General-Anzeiger fon'n 15. Moai 2021